Nedre Kvadrant 1 2026 Efterår

Pris fra 6.960,00 DKK

Startdato: 6-8/9 2026

Sted:  Horsens

Datoer:  D. 6-8 Sept+ 27.-28. Sept 2026


Nedre kvadrant del 1: Klinisk ræsonnering, Diagnostik og Intervention til columna lumbalis, thoracolumbale overgang, pelvis og UE

Kurset er et ud af fire kurser: Nedre kvadrant del 1 og 2 samt Øvre kvadrant del 1 og 2, der tilsammen udgør Grundforløbet i Diplomuddannelsen i Muskuloskeletal fysioterapi.  

Ideen med kurserne er, at den studerende tilegner sig avanceret teoretisk viden, kliniske færdigheder og kompetencer til at håndtere neuro-muskuloskeletale tilstande ud fra et personcentreret perspektiv og med en biopsykosociale tilgang. Den studerende tilegner sig evnen til at udrede og intervenere evidensbaseret ud fra det muskuloskeletale idegrundlag, og den studerende tilegner sig kompetencer til at kunne udføre en diagnostisk triagering, undersøge funktionsbegrænsninger på krops- aktivitets- og deltagelsesniveau samt afdække individets kognitive, emotionelle samt kropslige ressourcer. Dette indbefatter, at den studerende opnår kompetencer til at undersøge og intervenere på bevægekvalitet- og kvantitet, led-, muskel-og nervefunktion samt psykosociale og adfærdsmæssige aspekter af begrænsninger og smerte. Den studerende op kompetencer til at vurdere prognostiske faktorer samt identificere behov for tværfaglige samarbejder.                     

Omfang

Kurset har et omfang på svarende til 4,5 ECTS-point og strækker sig over 5 dage fordelt på 3 og 2 dage med en pause imellem. De 5 dage rummer i alt 43 lektioner, hvor den studerende skal være til stede. Dertil kommer estimeret 80 timer til E-learning- aktiviteter, litteraturlæsning, journalskrivning og anden form for opgaveløsning.

Målgruppe

Kurset henvender sig til fysioterapeuter i alle sektorer, der ønsker at øge deres kompetencer inden for det muskuloskeletale speciale. Desuden kan fysioterapeutstuderende, der har bestået 6. semester deltage på kurset.  

Indhold

  • Gradueret assesoriske undersøgelsesteknikker til den thoracolumbale
  •    overgang, columna lumbalis og pelvis.
  • Assesoriske og fysiologiske behandlingsteknikker til den thoracolumbale overgang, columna lumbalis og pelvis.
  • Funktionsundersøgelse
  • Bløddelsbehandling
  • Indikationer og kontraindikationer
  • Journalskrivning
  • Neurologisk screening af 1. og 2. neuron
  • Neurodynamisk undersøgelse af UE
  • Opstilling af hypoteser i relation til smerter, diagnoser, håndtering, vedligeholdende faktorer samt prognoser
  • Passive assesoriske og fysiologiske undersøgelses- og behandlingsteknikker til UE´s led.
  • Introduktion til smertemekanismer, smertens irritabilitet og patientens ressourcer samt embryologi
  • Teori omkring uspecifikke lænderygsmerter
  • Differentialdiagnostik og kliniske syndromer omkring knæ og hofte
  • Klinisk ræsonnering over tegn og fund samt diskussion og afprøvning af behandling
  • Oplæg omkring kognitiv funktionel tilgang til lænderygproblematikker
  • Det biomekaniske rationale for muskuloskeletal terapi