preload spinner

Træning og Fysisk Aktivitet

Træning og Fysisk Aktivitet

Ideen med kurserne i Træning og Fysisk Aktivitet er at styrke fysioterapeuters kompetencer til at anvende træning og fysisk aktivitet som redskab til behandling og rehabilitering for grupper eller individuelle patienter med muskuloskeletale problemstillinger, med udgangspunkt i evidensbaseret praksis. Desuden vil vi øge fysioterapeuters kompetencer til at understøtte patienternes evne til at finde egen motivation for fysisk aktivitet.

Omfang

Det samlede kursus har et omfang svarende til 4 ECTS-point fordelt på 2 x 3 undervisningsdage, med 8 lektioner pr dag[SM1] , dertil kommer et estimeret tidsforbrug til forberedelse, litteraturlæsning og opgaveløsninger på 60 timer. Kurserne del 1 og del 2 tages separat og i fortløbende rækkefølge.

Målgruppe

Kurserne retter sig til alle fysioterapeuter og fysioterapeutstuderende på minimum 6. semester, der ønsker at styrke deres kompetencer inden for træningsaspektet.

En forudsætning for deltagelse på kursets del 2 er, at del 1 er bestået.

 

 Indhold

For de to kurser er der et overordnet indhold, der er gennemgående, men også et specifikt indhold for hvert. På del 1 vil der være fokus på Styrketræning og træningsplanlægning i rehabilitering. På del 2 vil der være fokus på træning som behandling af forskellige smerteproblematikker.

Det overordnede indhold er følgende:

·        Forskningsrationaler og evidens vedr. træningsmetoder og effekter til specifikke muskuloskeletale problemstillinger, herunder vedvarende smertetilstande.

·        Vurdering af eventuel alvorlig patologi, herunder røde flag og kontraindikationer.

·        Træningsfysiologi, vævsegenskab og vævsadaptation herunder muskelstyrke og muskeludholdenhed, definitioner og teori samt skades- og adaptationsmekanismer 

·        Fysisk aktivitet og trænings indflydelse på smerter herunder muskelstyrke og muskeludholdenhedstræning til akutte, tilbagevendende og vedvarende smertetilstande samt vævsstrukturel og generaliseret effekt af fysisk aktivitet og træning på smerter.

·        Fysisk aktivitet og træning som behandling af specifikke muskuloskeletale sygdomme og syndromer

·        Fysisk aktivitet og træning som redskab til præstationsoptimering

·        Udvælgelse og design af øvelsesprogrammer med hensyntagen til volumen, frekvens og intensitet i relation til træningsadaptation, tilpasset den enkelte patient.

·        Praktisk afprøvning og demonstration af øvelser, pro- og regression og feedbackstrategier.

·        Funktionel anatomi og biomekanik i relation til bevægelse, kraftudvikling og øvelsesudvikling.

·        Evalueringsmetoder af træning og træningseffekt

·        Kommunikation, motivation og rehabilitering


Der stod oprindeligt 2x2 dage. Er dette regnet ind i det samlede regnskab? [SM1]