Smerte - del 1 Efterår 2025

Pris fra 4.300,00 DKK

Varighed: D. 14-15/11 2025

Sted: Horsens


Kurset er et ud af tre smertekurser: Smerte 1, Smerte 2, Smerte 3 - Supervision, der tilsammen udgør et samlet forløb omkring smerte, der er obligatorisk for diplomuddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi

Smerte og dens konsekvenser påvirker i høj grad patienters livskvalitet og påvirker patienten på krops-, aktivitets- såvel som deltagelsesniveau. Der er behov for at fysioterapeuter øger deres kompetencer til at håndtere patienter med smerter og ikke mindst patienter med komplekse smerter. Kurset er et ud af tre kurser, hvor ideen er at højne niveauet blandt fysioterapeuter til selvstændigt at kunne undersøge og diagnosticere forskellige smertetilstande og dens konsekvenser hos patienter og intervenere i forhold til disse funderet i nyeste evidens og best practice. Den kliniske ræsonnering er baseret på en biopsykosocial- og patientcentreret tilgang samt med en kognitiv indfaldsvinkel.

Omfang

Kurset har et omfang svarende til 2 ECTS- point. Kurset strækker sig over to hele dage hvor de studerende skal være til stede. Derudover er der estimeret 35 timers forberedelse i form af en case beskrivelse samt litteraturlæsning.

Målgruppe

Kurset henvender sig til fysioterapeuter i alle sektorer, der ønsker at forbedre deres kompetencer til at kunne håndtere patienter med smerter.

Indhold

På dette kursus er der fokus på forståelse og anvendelse af smertevidenskab og mekanismer.

- Du lærer at forstå og skelne mellem de forskellige smertemekanismer med        udgangspunkt i en klinisk tilgang:

  • Definition af begreber indenfor smertevidenskab.
  • Forståelsen af det nociceptive system, herunder nociplastisitet, central og
  •    perifer sensibilisering.
  • Akutte og kroniske smerter.
  • Opdateret viden om neuro-anatomi/-fysiologi, neurodynamik og
  •    neuropatologi.
  • Anamnese, undersøgelse, behandling og håndtering af patienter med
  •    smerter med særligt fokus på udstrålende smerter.
  • Neurologisk undersøgelse, neurodynamiske undersøgelses- og
  •    mobiliseringsteknikker.

Klinisk anvendelse af patientuddannelse i relation til kursets tema.            

 
 
Arrangør: DSMF
 
Deltagere: Fysioterapeuter. 
 
Undervisere: Medlemmer af MF-gruppens undervisergruppe.
 
Tilmelding og betaling Via tilmeldingsknap nederst på denne side.